Piktogrammer til børn

Piktogrammer kan være med til at gøre dit barn mere selvstændig og skabe en forudsigelighed over, hvad der skal ske. Ligesom vi voksne ofte kan lide at have ting vi skal skrevet ned i vores kalender, så vi har et overblik over dagen eller ugen – er der også mange børn, som har gavn af dette. At vide hvad der skal ske i løbet af dagen, selv småting kan skabe ro og struktur hos børn.

Viser 1–12 af 20 resultater

Hvad er piktogrammer?

Piktogrammer er billeder eller symboler, der bruges til visuel kommunikation på en hurtig og letforståelig måde. Billederne/symboler er lavet til at være intuitive, så børn hurtigt kan forstå hvilken betydning billedet eller symbolet har. Det kan f.eks. være i morgenrutinen, hvor der er et billede af tøj, hvilket betyder at dit barn nu skal tage tøj på. Det er effektiv måde at formidle information på klart og tydeligt. Piktogrammer er enkle og tydelige i deres repræsentation, og børn kan let tyde mange ting ud af et piktogram. Det er derfor vigtigt, at I forinden snakker sammen om, hvad det enkelte piktogram viser, og hvad det betyder for dit barn.

Hvorfor har børn gavn af piktogrammer?

Børns hjerner er ikke færdigudviklet, hvilket betyder at de ikke kan optage og handle på informationer på samme måde, som vi voksne kan. Jo mere konkret og tydeligt vi kan gøre den ydre struktur, desto lettere får de ved at huske, hvad de skal. Børn er ofte mere visuelle lærere, hvilket betyder at de ofte har nemmere ved at afkode en besked gennem billeder end gennem sprog. Med piktogrammer kan du skabe struktur, forudsigelighed og genkendelighed til dit barn. Du kan minimere gentagelser og konklifter med piktogrammer i takt med, at dit barn får et visuelt overblik over opgaver og bruger piktogrammerne til at få viden om, hvad der skal ske. Der er mange børn, som kan have svært ved skift mellem handlinger eller aktiviteter. F.eks. at nu er det slut med morgenmad, og nu skal vi til at have tøj på. Ved brug af visuel støtte i form af piktogrammer, kan du forberede dit barn på hvad der skal ske efterfølgende. På den måde får dit barn mulighed for at omstille sig på, at der nu skal ske et skift.

Enkelthed

Piktogrammer er designet til at være enkle og letforståelige, hvilket gør dem velegnede til børn, der ikke har udviklet læsefærdigheder endnu. F.eks. morgenrutinen er for mange familier konfliktfylde og kaotiske. Du som forælder skal gentage dig selv mange gange i løbet af en morgen. Vores morgenrutine er med til at skabe et visuelt overblik over de ting dit barn skal nå om morgenen og i hvilken rækkefølge. Dit barn bliver altså mere selvhjulpet og kan hurtigt og tydeligt tyde piktogrammerne, og hvilken handling der skal udføres derfra. Det er f.eks. spise morgenmad, tage tøj på, børste tænder, pakke taske mm. I stedet for at du skal gentage dig selv og give dit barn instruktioner, kan dit barn bruge morgenrutinen til at se, hvad næste ting er der skal ske.

Forudsigelighed

Piktogrammer kan være med til at gøre dit barn mere selvstændig og skabe en forudsigelighed over, hvad der skal ske. Ligesom vi voksne ofte kan lide at have ting vi skal skrevet ned i vores kalender, så vi har et overblik over dagen eller ugen - er der også mange børn, som har gavn af dette. At vide hvad der skal ske i løbet af dagen, selv småting kan skabe ro og struktur hos børn. I flere af vores piktogramtavler har vi f.eks. et piktogramkort med skiftedag, som visuelt repræsenterer, at det er skiftedag. Der er også piktogramkort af "mor henter", "far henter", bedsteforældre henter". At gennemgå dit barns dag om morgenen kan være med til, at dit barn får et overblik over dagen, og derfor går den i møde med mere ro. Vi har både vores kalender, som viser 3 uger frem og vores ugeplan, som blot viser en uge. Hvis du har et børn i børnehave, eller som netop er startet i skole, vil vi anbefale jer at starte med min dag, som visualisere en dag ad gangen, og som I kan justere op og ned.

Hvordan starter jeg med piktogrammer?

Det kan være en fordel at starte roligt ud uden for mange forskellige piktogrammer og noget som visualisere ting over en kort periode. Det kan f.eks. være over en morgenrutine eller én dag. Inden i begynder at implementere piktogrammer for jeres børn, anbefaler vi, at I tager en snak omkring, hvad piktogrammer er, og hvad de enkelte piktogramkort betyder. På den måde lærer dit barn at tyde piktogrammerne og dens instruktioner rigtigt. I kan starte blidt ud med vores morgen- og aftenrutine, som er en tjekliste til morgenerne og aftenerne. Her skal dit barn fysisk vippe flappen op, når en af handlingerne er udført. På morgenrutinen er der piktogrammer, som viser at dit barn skal spise morgenmad, og når dit barn har gjort det, vippes flappen op og dit barn får en stjerne. Derefter skal dit barn tage tøj på og når dit barn har gjort det, vippes en anden flap op. "Min dag" er også et godt sted at starte. Den viser, hvad dit barn skal i løbet af dagen. I kan enten aftenen forinden eller om morgenen gennemgå de ting, som dit barn skal i løbet af dagen. Her kan I selv vælge, hvor deltaljeret den skal være, og i takt med at dit barn bliver tryg ved piktogrammerne, kan I tilføje flere.