Piktogrammer til børn med autisme

Børn med autisme har ofte en stærkere forståelse for visuelle hjælpemidler fremfor verbale. Derfor er piktogrammer meget brugbare. Piktogrammer kan give dit barn en visuel ramme, som skaber struktur og rutine i dagligdagen.

Showing all 14 results

FILTRERING

Fleksible rutineflapper x 4

kr. 349,00 Inkl. moms

Strukturpakke

Original price was: kr. 1.112,00.Current price is: kr. 959,00. Inkl. moms

Mini strukturpakke

Original price was: kr. 977,00.Current price is: kr. 929,00. Inkl. moms

Mini strukturpakke

Original price was: kr. 977,00.Current price is: kr. 929,00. Inkl. moms

Hvad er piktogrammer?

Piktogrammer er billedekort, som bruges til at formidle information eller handlinger. De kan bruges som en støtte til at hjælpe barnet med at få et overblik over ugen, dagen eller dele af dagen. Piktogrammer henvender sig ikke kun til børn med autisme, men til alle børn. De er med til at skabe ro, struktur og forudsigelighed. Nogle børn med autisme kan have svært ved verbal kommunikation, hvorfor piktogrammer kan være en rigtig god støtte. Nogle eksempler på piktogrammer kan f.eks. være at der om morgenen er forskellige piktogrammer, som fortæller de ting, som dit barn skal, inden det er klar til at tage afsted i børnehave eller skole. Det kan f.eks. være et billede af en skål med morgenmad, som betyder at dit barn nu skal spise morgenmad. Der kan også være et billede af en tandbørste, som betyder at dit barn skal børste tænder.

Piktogrammerne kan altså bruges til at skabe hurtig og klar kommunikation, som dit barn hurtigt kan orientere sig imod og skabe en forståelse af en information eller handling. De er også gode til at forberede dit barn på de forskellige skift, der kommer i løbet af dagen eller ugen. F.eks. at det er slut med morgenmad, og nu skal vi ind og have tøj på. Vi har udviklet en morgenrutine, som visuelt viser de forskellige trin, som dit barn skal igennem, inden der er afgang til skole eller børnehave. En god morgenrutine kan være med til at mindske kaotiske morgener og konflikter.

Autisme

Nogle børn med autisme har en stærkere forståelse for visuelle hjælpemidler fremfor verbale. Det kan være svært at optage mange beskeder og informationer på én gang, som hurtigt kan blive glemt, efter det er blevet fortalt. Piktogrammer kan give dit barn en visuel ramme, som skaber struktur og rutine i dagligdagen. Hvis dit barn er tvivl om, hvad der skal ske, kan det nemt orientere sig mod piktogrammerne og få tydelige information om, hvad der skal ske. Et barn med autisme har mere brug for forudsigelighed og struktur, hvorfor piktogrammer er rigtig gode at bruge.
Piktogrammerne kan ligeledes støtte dit barn i at udtrykke ønsker, behov og følelser. Det kan være svært for børn generelt, at sætte ord på disse ting, hvortil piktogrammerne kan være et stærkt visuelt hjælpemiddel.

Hvordan kommer jeg i gang?

Når du skal i gang med at bruge piktogrammer, bør du starte med at identificere, hvilke områder af dit barns dagligdag, der kunne have gavn af piktogrammer. Det kan omfatte morgen- eller aftenrutinen, skoleaktiviteter, leg, hjem fra skole eller et overblik over dagen/ugen.

Derefter bør du introducere dit barn til de forskellige piktogrammer. Børn kan nemlig tyde ret mange ting ud fra et billede, så det skal være helt klart, hvilken information eller handling piktogrammerne repræsenterer. Start eventuelt med at bruge dem i forskellige hverdagssituationer, hvor du viser forbindelsen mellem handlingen/informationen og piktogramkortet.

Herefter er I klar til at bruge piktogrammerne i jeres hverdag til at skabe struktur, ro, overblik og forudsigelighed. Du bør bruge dem konsekvent i dit barns dagligdag, for at opbygge en forståelse og en rutine omkring brugen af piktogrammerne. I kan løbende tilpasse jeres brug af piktogrammer i takt med at dit barns bliver mere tryg ved dem. I kan vælge at tilføje piktogrammer til flere rutiner i dit barns hverdag, eller supplere op og gøre det mere detaljeret. Derudover er det også muligt at ændre i piktogrammerne, hvis dit barns behov ændrer sig.