

Følepakken – lær om følelser
kr. 399,00
På lager
Det er svært for rigtig mange børn at forstå sine egne følelser og sætte ord på dem – faktisk både sine egne, men også at aflæse andres følelser. Vi synes det er så vigtigt, at børn udvikler et sprog omkring følelser og derfor har vi samlet en pakke hvor dit barn kan gøre netop det.
Pakken indeholder:
- Bordkort – samtalekort til nærvær, sprog og refleksion
- Mine følelser rutineflapper – genkend og håndter følelser
- Konflikt- og følelseshåndtering – 3 x samtaletavler i A5
- Pakken med sociale spilleregler (3 x plakater, 1 x spil og 2 x terninger)
- Vendespil med humør og følelser
Målgruppe: 5 – 12 år
Læs længere nede for mere information.
Som en del af varen medfølger to digitale varer til print-selv – opgavehæfte med genkend humør og spil om mig.
Fragt er gratis er ved køb over 400kr. Køb under 400kr koster 29kr i fragt. Fysiske varer afsendes indenfor én hverdage. Digitale varer leveres med det samme pr. mail: Vi sender med både DAO og GLS.
Retur:
Vi bytter og returnerer altid fysiske varer indenfor 30 dage.
Varen skal være ubrugt og i original stand.
Varer, som leveres digitalt, kan ikke returneres.
Brug for hjælp?
Du kan altid skrive til os på kundeservice@legoglektie.dk Eller fange os i chatten
Relaterede varer
Sprogpakke
Bordkort – samtalekort til nærvær, sprog og refleksion
30 samtalekort som er udviklet til at skabe samtale, nærvær, sprog og refleksion.
Kortene er blevet til ud fra en leg ved aftensbordet herhjemme, hvor vi skiftevis stiller hinanden spørgsmål.
Børnene elsker legen – hovedsageligt på grund af den nærvær den skaber. Oveni får de, nærmest uden de ved det, udviklet sproget, lærer at reflektere over sig selv og stille nysgerrige spørgsmål.
Kortene er tænkt som en hjælp til at komme i gang med de vigtige, nærværende samtaler ved bordet! Meningen er, at både I og Jeres børn med tiden bliver selvkørende og “freestyler” uden kortene, men blot skiftevis stiller gode spørgsmål til hinanden. Kortene er en kæmpe hjælp og giver gode eksempler på spørgsmål, der kan hjælpe Jer med at nå lidt dybere med jeres børn, og hvor samtalen ikke altid slutter med “det ved jeg ikke”. Nederst på kortet er der små hjælpende og uddybende spørgsmål, hvis dit barn har svært ved at komme i tale.
Jeg lover dig! Du vil bliver overrasket over dit barns svar på spørgsmålene, I vil blive klogere på hinanden, og I vil få en masse hyggelige samtaler.
Mine følelser rutineflapper – genkend og håndter følelser
“Mine følelser” kan støtte dit barn i at blive klogere på sine egne følelser, lære at kunne genkende følelsen og vigtigt af alt at kunne håndtere den. Når dit barn kan mærke en ændring i sine følelser, eller har svært ved at være i sine følelser, kan rutineflappen bruges. Følelsen som dit barn mærker, flappes op på rutineflappen og bagpå er der tre forslag til, hvordan dit barn kan håndtere følelsen. Den giver altså dit barn strategier for at håndtere sine følelser lige her og nu, ligesom dit barn på sigt udvikler gode strategier, som kan overføres til andre situationer.
Det er så vigtigt, at børn udvikler et sprog for deres følelser, så de bedre kan navigere i verden. Men der er faktisk rigtig mange børn, som har svært ved netop det. Både at kunne italesætte og genkende sine egne, men også at kunne genkende andres følelser. Og vi voksne ved måske ikke helt, hvordan vi øver og sætter ord på det med vores børn, så her er dette produkt en kæmpe hjælp.
Inden brug anbefaler vi, at du giver den et hårdt buk og tryk og derefter påsætter velcroen. Du kan med fordel lade rutineflappen ligge i pres natten over inden brug, for at være sikker på at limen på velcroen tager godt fat.
Der medfølger velcrodutter, som man selv sætter på. Rutineflapperne er kacheret papir lavet på et trykkeri, dvs. der er en tynd plastikoverflade.
Konflikt- og følelseshåndtering – 3 x samtaletavler i A5
Konflikttrappen
Børn har brug for meget konkrete eksempler og gerne med visuel støtte, når vi snakker om abstrakte ting med dem. Det er abstrakt for børn at kommunikere, at tale om følelser, at sige fra, at svare igen på drilleri og rigtig meget andet. Den visuelle støtte kan gøres på mange forskellige måder både igennem piktogrammer, konkrete ting eller modeller.
Hvad skal jeg gøre og ikke gøre?
Hvor er jeg på trappen?
Hvordan kommer jeg ned ad trappen?
Følelseshåndtering
Det er så svært for børn at forstå sine egne følelser og sætte ord på dem – og især forstå og aflæse andres følelser. Med denne tavle kan du hjælpe dit barn med at aflæse både sig selv og andre børn, så hverdagen bliver lettere. Brug tavlen, så I får et fælles sprog.
Hjernebatteriet
Denne samtaletavle kan hjælpe dit barn med at visualisere, hvordan deres energiniveau er. Det kan være svært som barn, at sætte ord på, hvordan man har det indeni. Visuelle plakater kan støtte dit barn til at udvikle et sprog omkring de tanker og følelser, som sker indeni dem. Samtaletavlen kan også hjælpe dit barn med at selvregulere, hvis energiniveauet ændres ofte.
Plakaterne er lavet i kacheret karton, hvilket betyder at de har et tyndt lag folie, der beskytter overfladen og er vandafvisende.
Pakken til sociale spilleregler (plakater + spil)
Sociale færdigheder skal læres, lige såvel som faglige færdigheder skal læres og trænes. Sociale samtaletavler og sociale spil kan være en god måde at støtte dit barns sociale og følelsmæssige udvikling på. Børn lærer ikke kun af ord, men også gennem visuelle interaktive redskaber.
Hæng plakaterne op et sted i hjemmet og snak sammen om venskab, konfliktløsning og gode manerer. Lad dem være integreret i dit barns hverdag og dermed hjælpe med til at reflektere over deres adfærd og støtte dem i at skabe et sprog omkring følelser, konflikter og hvordan man bør opfører sig overfor andre.
Pakken indeholder:
- Plakat – god ven
- Plakat – gode manerer
- Plakat – konflikløsning
- Spil – tal pænt
- 2 x skumterninger
Både samtaletavlerne og spillet er lavet i kacheret karton i A4, hvilket betyder at de har et tyndt lag folie, der beskytter overfladen og er vandafvisende.
Vendespil med humør og følelser
Vendespil med følelser, som er meget relevante til især børn i alderen 3 – 7 år.
Mange børn synes det er svært både at udtrykke egne følelser og aflæse andre, derfor kan dette spil være med til at hjælpe dit barn. Under spillet kan I have gode samtaler, om hvordan følelserne kan komme til udtryk, både hos dit barn eller hos andre, og hvad de egentligt betyder eller kommer af.
Brug desuden kortene til sprogstimulering.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.