Værd at vide:
- Læringsjulekalenderen er lavet til børn og deres forældre til at bruge hjemme. Dog kan den bruges i skolen og institutioner med lidt tilpasninger.
- Historien om Nissen Knud Nis er den samme i de 4 niveauer, men opgaverne varierer i niveau og indhold afhængig af aldersgruppen.
- Husk at julekalenderen er købt af dig personligt, så den må ikke deles med andre ift copyright.
- Husk at børn er forskellige! For nogle børn er opgaverne og formuleringerne lette, for andre er de svære. Børn der har samme alder, kan sjældent det samme. Derfor er aldersinddelingen vejledende. Hvis du har brug for hjælp til at vurdere, om dit barn følger den “normale” inddeling, så send mig en besked.
- Julekalenderen er oprindeligt lavet til vores dreng på 5 år. Jeg har på efterspørgsel udvidet den til flere aldersgrupper. Derfor er kalenderen ikke afprøvet til alle aldre, men den er selvfølgelig gennemlæst og rettet til. Så du finder nok nogle slåfejl, skriv dem gerne til mig, så retter jeg, så julekalenderen er endnu skarpere næste år.
- VejledningDu skal bruge følgende i løbet af december:
- Magasiner eller reklamer med ansigter.
- Balloner ca 5-10 stk
- Printer til at printe opgaver og evt historien.
- Lim
- Saks
- Udendørs kridt.
Husk at sætte tid af til at lave opgaverne om morgenen eller om eftermiddagen. Hvis opgaven er for stor en dag, så spring den over eller gem den til weekenden. Det er bedre end at presse den igennem. Husk at det skal være hyggeligt og sjovt at lære:)
Udvid opgaverne i den retning dit barn går – læs evt mit indlæg om “Grib nysgerrigheden” på legoglektie.dk.