Bogstaver

Hos Leg og Lektie tilbyder vi et bredt udvalg af opgaver og materialer, der hjælper børn med at lære bogstaver. Vi ved, hvor vigtigt det er at have en vedvarende gentagelse af bogstaver, når dit barn skal lære at læse og skrive, og derfor har vi udviklet en række opgaver, der gør læringen legende og udfordrende på samme tid. Vores opgaver er designet til at stimulere børns kognitive evner og udvikle deres motoriske færdigheder, uanset om dit barn er helt nybegynder eller allerede har en grundlæggende viden om bogstaver.

Viser 1–12 af 37 resultater

FILTRERING

Øv bogstaver med Leg og Lektie

Du kan starte allerede tidligt med at lære dit barn bogstaver ved at inddrage forskellige ting i jeres hverdag, så dit barn stille og roligt bliver opmærksom på, at der findes forskellige bogstaver i hverdagen, og at de har en betydning. Dit barn vil på denne måde helt langsomt arbejde sig ind i forståelsen af bogstaverne, navnene, formen, lyden, de kan bruges til at læse, de er i barnets eget navn og at de findes næsten overalt.    Det er en helt lavpraktisk tilgang til at lære bogstaver, så dit barn langsomt men sikkert får kendskab til bogstaver gennem gentagelse og referencer til bogstaver mange gange.   Find bogstaver til print og fysiske materialer hos os.  

Sådan kan du gribe læringen ad

1.  Øv bogstaver ved at knytte dem til noget

Start altid med bogstaver, som dit barn kan knytte noget til. Det kan være forbogstavet til sit eget navn, til dit navn eller til vejen i bor på.

2. Bogstavtræning med kroppen

Hvis dit barn har svært ved at huske bogstavernes udseende og lyde, så hjælp dit barn med at lave alfabetet med kroppen. Så “o” er, at du ligger sammenrullet på gulvet og “l” er, at du står helt lige med hænderne over hovedet. Din krop behøver ikke ligne 100 procent, det vigtige er, at dit barn får noget konkret at referere til, når bogstavet skal huskes fremover. Dit barn vil så kunne tænke: “”o” er den, hvor vi ligger på gulvet, som en orm”. Hvis dit barn ikke er så fysisk eller husker med kroppen, så tilknyt et bestemt dyr, en frugt, grøntsag eller noget helt andet, som dit barn interesserer sig for. 

3. Form eller skriv bogstaver

Sørg for at præsentere bogstaverne på mange forskellige måder. Lad dit barn udfylde tegninger af bogstaver, tegn ovenpå bogstaver med en blyant, form dem i modellervoks, bag saltdej i ovnen, find bogstaverne på skilte på gåturen og madvarer, hop bogstaverne ude i indkørslen, byg dem i legoklodser, klip bogstaverne ud, skriv bogstaverne i sand og sne eller skriv et bogstav med ketchup på maden.

4. Lær at skrive bogstaver i eget tempo

Det er vigtigt, at du øver bogstaver, når dit barn er klar. Bogstaver er noget af det første sammen med tal, som er skolerelateret for dit barn, derfor skal det gerne være en positiv oplevelse. 

5. Start med store bogstaver og tag de små bogstaver bagefter

Det er en god idé at starte med store bogstaver, da det giver en bedre forståelse for bogstavernes form og proportioner. Når man først har lært de store bogstaver, kan man begynde at knytte de små bogstaver til dem, da mange af de små bogstaver har en lignende form som deres små modparter.

6. Husk at introducere forskellige skrifttyper

Det er vigtigt at præsentere bogstaverne i flere forskellige skrifttyper, når dit barn begynder at kunne genkende den mest almindelige skrifttype. Hvis man kun fokuserer på én type skrift, kan det være svært for børn at genkende bogstaverne i andre typer af skrift som findes på emballager, opgavebøger eller skilte. Ved at præsentere bogstaverne i forskellige skrifttyper kan man hjælpe sit barn med at forstå, at bogstaverne kan se forskellige ud, men stadig have den samme lyd og betydning.   

Prøv vores bogstavspil!

Bogstavspil er en fantastisk måde at hjælpe børn med at lære bogstaver på en sjov og interaktiv måde. Der er mange forskellige typer af bogstavspil, der kan være både lærerige og underholdende for børn i alle aldre. I vores udvalg finder du både ludo med bogstaver, terningespil med bogstaver, puslespil med bogstaver og meget mere.    I spil med bogstaver kan børnene eksperimentere og prøve forskellige løsninger uden at bekymre sig om at lave fejl eller blive dømt af andre. Dette kan hjælpe med at opbygge deres selvtillid og mod til at lære og tage risici i andre situationer. Endelig kan læringsspil hjælpe med at udvikle en række færdigheder, såsom problemløsning, kreativ tænkning, samarbejde og strategisk tænkning.   

Lær med bogstavsplakater / alfabet til væggen

Bogstavsplakater eller alfabet til væggen kan være en fantastisk måde at lære bogstaverne på en sjov og visuel måde. Disse Plakater indeholder ofte en stor version af hvert bogstav i alfabetet sammen med et billede, der repræsenterer et ord, der starter med det pågældende bogstav. En abc plakat kan være en god måde at introducere bogstaverne på for børn, da de kan lære at genkende bogstaverne og de lyde, som de repræsenterer. Billederne kan også hjælpe børnene med at forbinde bogstaverne med ord og deres betydning.   Bogstavsplakater eller alfabet til væg kan også bruges som en dekorativ tilføjelse til et klasseværelse eller børneværelse. Plakaterne kan hænges op på en væg eller i nærheden af et skrivebord, så børnene kan se dem regelmæssigt og blive mere fortrolige med bogstaverne.   Det er også en god idé at overveje, om man vil have plakaten på ens eget sprog eller på et fremmedsprog, hvis man ønsker at lære et nyt sprog.